Georg Stage Barstol

Georg Stage Barstol

10.000,00 DKK

Barstol

Lagerstatus: På lager.
stk.
Barstol udført i massivt egetræ og messing.
Stolens ben og sæde er samlet med gennemgående tapper hvori der er slået en kile af røget eg.
Rygstykket er faconspændt og siddekomforten god.
Sædehøjde 74 cm
På Hundested havn har møbelsnedkerne fra Egeværk gennem årene arbejdet side om side med bådebyggerne. Der udføres håndværk efter de bedste traditioner og materialer er nøje udvalgte til hver opgave. At bygge skibe kræver både orden og disciplin, præcis som livet ombord på en fuldrigger. Der er ikke plads til fejl når, det handler om at udskifte en bordplanke eller få et avanceret skib som Georg Stage til at sejle vel.
Det var fascinationen af skoleskibets elever, der kaster sig ud i at lære hvad godt sømandskab er, med alt hvad det indebærer af pligter og søsyge, der startede idéen om, at møbelsnedkerne ville fremstille et møbel. Georg Stage stolen er skabt i anledningen af skoleskibet Georg Stage besøger Hundested Havn. Med Georg Stage elevernes gå-på-mod i tankerne, begyndte møbelsnedkerne at formgive en stol.
Georg Stage stolen er et resultat der sammensmelter det bedste fra møbelhåndværket og det maritime træhåndværk.
Tegnet af Lasse Kristensen og Mette Bentzen.
Stolen kan ses i Egeværks butik, Nordre Beddingsvej 24, Hundested Havn.
Når du bestiller Georg Stage Barstol, er stolen klar til levering inden for maksimalt 3 måneder.